COSTA RICA - San Marcos de Tarrazú
Familien Minor Esquivel producerer kaffe af allerfineste kvalitet fra deres gård kaldet La Pastora. Gården ligger i det betagende landskab tæt på San Marcos de Tarrazu og markerne strækker sig over bjergsider beliggende mellem 1300 – 1600 meter over havet.
Don Minor, hans kone Doña Dilcia og deres tre børn - Yaindra, Nitzi og Bryan, er meget passionerede omkring at producere kaffebønner af sublim kvalitet.
Det er en yngre, hårdtarbejdende og meget imødekommende familie som i høstsæsonen får hjælp af forskellige familier fra Panama, som har samarbejdet med Don Minor i mange år. Gården kan prale af deres smukke Caturra, Bourbon og Geisha træer. De producerer omkring 600 sække (41.400 kg) fuldt vasket, lys honning og sort honning kaffe per år.